Nyhed

Nyt materiale på vej? Læs Sam Smiths mystiske brev

GAFFA.dk - Alt om musik

Måske er den unge, britiske sangskriver Sam Smith endelig på vej med nyt materiale. I et mystisk brev, som han deler på Instagram, har han i hvert fald løftet sløret for, at der snart sker noget nyt.

Sam Smith udgav i 2014 sit debutalbum ”In the Lonely Hour” med store hits som ”Money On My Mind”, ”Stay With Me” og ”I’m Not the Only One”. Albummet er både præmieret med fire Grammy Awards og har toppet massevis af hitlister verden over. Nyt materiale har vi dog ikke set noget til siden James Bond-sangen "Writing's on the Wall" i 2015, men nu virker det imidlertid til, at der er gode nyheder på vej til Smith-fans.

”Vi ses i en ikke så fjern fremtid”


I et brev på Instagram deler Smith nemlig en stor tak til sine fans for deres tålmodighed og for at give ham tid til at skrive ny musik, som han efter eget udsagn har hældt sin sjæl og sit hjerte i.

”Jeg har så mange historier, jeg ikke kan vente med at fortælle jer,” skriver han. ”Jeg er bange og spændt på samme tid”.

Læs hele brevet her:  


 

gallery_large

 


Få et genhør med ét af debutalbummets største hit-singler her:

ANNONCE