Nyhed

Nick Caves vilde turnéstart: Fans invaderer scenen

GAFFA.dk – Alt om musik

Nick Cave And The Bad Seeds skød i går deres europaturné godt og grundigt i gang. Den første koncert i Bournemouth International Centre i England varsler mildt sagt en meget lovende oplevelse til fans over hele kontinentet.

I løbet af sangen ”Stagger Lee” inviterede Cave nemlig sine fans op på scenen, skriver NME. Derefter hoppede Cave selv ned blandt publikum og færdiggjorde den ellers dystre og mørke sang i fysisk nærkontakt med sine fans.

(Artiklen fortsætter under videoerne)

En længe ventet turné

I løbet af efteråret turnerer rockbandet i Europa. Det er første gang, man kan opleve dem live i Europa efter Caves søns tragiske død i 2015. I foråret udgav de opsamlingsalbummet ”Lovely Creatures”, og nu kan danske fans se frem til 20. oktober, hvor Nick Cave And The Bad Seeds gæster Royal Arena. De 16.000 billetter til showet blev revet væk på kun 48 minutter.


Sætlisten i Bournemouth:
Anthrocene
Jesus Alone
Magneto
Higgs Boson Blues
From Her to Eternity
Tupelo
Jubilee Street
The Ship Song
Into My Arms
Girl in Amber
I Need You
Red Right Hand
Mercy Seat
Distant Sky
Skeleton Tree
Ekstranumre:
The Weeping Song
Stagger Lee
Push the Sky Away

ANNONCE