x

Kesha kalder Taylor Swift for en f*cking skat

Kesha kalder Taylor Swift for en f*cking skat

Kesha fortæller i et nyt interview til Rolling Stone, at superstjernen Taylor Swift har doneret 250.000 dollars til hendes juridiske omkostninger i forbindelse med sagen mod hendes tidligere producer Dr Luke.

Siden oktober 2014 har Kesha ligget i en juridisk tvist med sangskriver og produceren Dr Luke, som sangerinden anklagede for at have bedøvet og voldtaget hende under deres samarbejde.

I Keshas nylige interview med Rolling Stone fortæller hun hvor stor en støtte Taylor Swift har været gennem hele forløbet, og donationen på de 250.000 dollars har fået hende til at kalde Swift for en f*cking skat!

"Hun er så sød, og oprigtig, helt ekstremt generøs og hun tager altid telefonen når jeg ringer. Det gør min mor ikke engang altid", fortæller Kesha til Rolling Stone.

Læs også: Lady Gaga: Overgreb sker hele tiden i musikbranchen

Udover voldtægt indgik både mental manipulation og følelsesmæssigt misbrug i anklagen og sangerinden søgte også om, at blive frigjort fra sin kontrakt med Sony, så hun ikke skulle fortsætte arbejdet med Dr Luke.

Dr Luke, med det borgerlige navn Lukasz Gottwald, svarede tilbage med et sagsanlæg om æreskrænkelse af sin person, og efter at Kesha droppede sine anklager tilbage i april, er det nu producerens sagsanlæg hun fokuserer på.

I et nu slettet instagramopslag fra den 1. august offentliggjorde sangerinden grundlaget for valget om at droppe anklagerne mod Dr Luke.

Læs også: Kesha frygter lækage af personlige lægejournaler

"Min kamp fortsætter. Jeg bliver nødt til at få min musik ud. Jeg har så meget på hjerte. Dette sagsanlæg tynger så meget på min tidligere så frie ånd, og jeg kan kun håbe på at jeg en dag vil føle den slags lykke igen. Jeg fortsætter med at kæmpe for mine rettigheder i New York. Tak for al jeres støtte. Støtten fra mine fans har været så smuk og jeg er så taknemmelig. Jeg er ikke sikker på hvor jeg ville være uden jer alle sammen."

Taylor Swift og hendes folk har endnu ikke bekræftet donationen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA