GAFFA.dk - Alt om musik
Radiohead, Kate Bush, Rage Against The Machine og Depeche Mode ligger øverst i feltet til at blive indlemmet i Rock & Roll Hall of Fame 2018.
Blandt de andre nominerede er Bon Jovi, Judas Priest, The Cars, Dire Straits, Eurythmics, J. Geils Band, LL Cool J, MC5, the Meters, the Moody Blues, Rufus ft. Chaka Khan, Nina Simone, Sister Rosetta Tharpe, Link Wray og the Zombies.
Hvilke fem kunstnere, der ender med at få en indlemring i det præstigiøse selskab, bliver bestemt gennem en offentlig afstemning med inputs fra over 800 artister, historikere og branchefolk. De endelige fem navne bliver offentliggjort i december, og selve ceremonien løber af stablen i Cleveland, Ohio til april, hvor den også bliver filmet af HBO.
For at være kvalificeret til at få adgang til den hellige hal skal hver potentielle kandidats første single eller album være udgivet for minimum 25 år siden. Derfor er det første gang, at Radiohead og Rage Against the Machine er nomineret. Blandt andre Kate Bush og Nina Simone er også nomineret for første gang, selvom deres musikalske virke går mere end 25 år tilbage.
Sidste år var det Pearl Jam, Tupac, Journey, Joan Baez, Electric Light Orchestra og Yes, som blev indlemmet i Rock & Roll Hall of Fame.