Nyhed

The Cranberries, U2, Irlands præsident med flere skriver mindeord om Dolores O'Riordan

GAFFA.dk – alt om musik

I går blev Dolores O'Riordan, sangerinden i irske The Cranberries, fundet død på et hotel i London, 46 år gammel, af endnu ukendte årsager. Siden da er mindeordene strømmet ind, blandt andet fra en række af O'Riordans musikerkolleger og fra Irlands præsident. Vi bringer et udvalg nedenfor, indhentet med hjælp fra NME, Pitchfork og Rolling Stone.

LÆS OGSÅ: The Cranberries-sangerinden Dolores O'Riordan er død

De tilbageværende medlemmer af The Cranberries skriver:


"Vi er knuste over vores ven Dolores' død. Hun var et ekstraordinært talent, og vi føler os meget privilegerede over at have været en del af hendes liv fra 1989, da vi startede The Cranberries. Verden har mistet en sand kunstner i dag."

"Det er med stor sorg, at jeg har hørt om Dolores O'Riordans død, musiker, sanger og sangskriver. Dolores O'Riordan og The Cranberries havde en enorm indflydelse på rock og popmusik i Irland og internationalt. Jeg husker med kærlighed, hvordan Jim Kemmy, det nu afdøde parlamentsmedlem fra Limerick (O'Riordans fødeby, red.) introducerede hende og The Cranberries til mig, og hvor stolt han og så mange andre var over deres succes. For alle, som følger og støtter irsk musik, irske musikere og de udøvende kunster vil hendes død være et stort tab."


U2 skriver:

Bandet er slået i gulvet, men selvfølgelig er det hendes familie, vi tænker på lige nu. Ude vestfra kom denne storm af en stemme – hun havde sådan en styrke af overbevisning, men alligevel kunne hun tale til skrøbeligheden i os. Limericks "bel canto" – Bono, The Edge, Adam og Larry

 


Stephen Street, producer på gruppens to første, storsælgende album og også kendt for sine mangeårige samarbejder med The Smiths og Blur, skriver mindeord i Rolling Stone, blandt andet:

"Dolores gav så meget af sig selv ved koncerterne og fortsatte med at gøre det over det næste årti. Måske kunne hun have moderet sin opførsel og have været mere velovervejet, men det var ikke hendes stil. Hun var som et brændende stykke træ, som holdt alle på tæerne, og når hun "ramte den" i studiet, ville indspilningen blive antændt."

Flere mindeord følger:


        — Liz Phair (@PhizLair) January 15, 2018



ANNONCE