Af Ole Rosenstand Svidt / FOTO: Screendump Youtube
13.03.2018 / 09:30 / Læsetid: 1 min
"Delicate"-videoen kaldes plagiat af Kenzo-reklame fra 2016
I går skrev vi om Taylor Swifts nye video til sangen "Delicate", men knap var videoen blevet lagt på YouTube, før der begyndte at komme kommentarer om, at den er et plagiat. Nærmere betegnet af en reklamefilm for perfumen Kenzo World fra 2016, instrueret af Spinke Jonze og med Margaret Qualley i hovedrollen, skriver NME.
En række Twitter-brugere noterer sig, at både reklamen og videoen viser en kvinde klædt i grønt, der befinder sig i en stor folkemængde, laver mærkelige ansigtsmimikker og bryder ud i dans på et hotel.
En bruger skriver eksempelvis, citeret af NME: "Taylor Swifts "Delicate"-video er en fattighedsmandsudgave af Spike Jonzes Kenzo-reklame, denne fede sang fortjente mere".
taylor swift's "delicate" video is a poor man's version of spike jonze's ad for Kenzo, this bop deserved more pic.twitter.com/39Ub99bKqc
Det skal dog også siges, at flere brugere på NME.com mener, at plagiatvinklen er noget overdrevet. Nogle skriver, at der også er markante forskelle på de to videoer, eksempelvis at Taylor Swift skal forestille at blive usynlig i sin musikvideo og dermed slippe for altid at blive genkendt i offentligheden, hvilket ikke er et tema i reklamen, der derimod handler om dansen som eskapisme.
NME har forsøgt at få en kommentar fra Taylor Swifts talsperson, endnu uden held.
Se selv "Delicate"-videoen og Kenzo-reklamen nedenfor og døm selv.