GAFFA.dk – Alt om musik
I en ny artikel beskriver en amerikansk storavis, hvordan koncertmarkedet styres ved hjælp af trusler og magt.
Lige siden billetudbyderen Ticketmaster og koncertarrangøren Live Nation fusionerede tilbage i 2010, har de modtaget massiv kritik fra resten af koncertbranchen. Allerede inden fusionen var afsluttet, blev den mødt med kritik af, at dette ville skabe en massiv aktør, der igen ville kontrollere markedet og trumfe al konkurrence.
Grundet disse bekymringer vedtog det amerikanske justitsministerium en lov, der skulle forhindre monopolisering af billetmarkedet.
LÆS OGSÅ: Liam Gallagher kommer til København
Justitsministeriet syntes nu at tvivle på, hvorvidt deres beslutning om at fusionere selskaberne var korrekt, efter at der er opstået en række alvorlige påstande om markedsmanipulation. En artikel i New York Times offentliggjort søndag beskriver en række klager, der går på, at Live Nation har brugt sin position på markedet til at presse spillesteder og benytte sig af Ticketmaster til billetsalg.
Live Nation Rules Music Ticketing, Some Say with Threats - New York Times https://t.co/GGKSzm4pxX pic.twitter.com/tEl2EnAG6f
— WPost (@WPostbrk) April 1, 2018