Nyhed

Black Panther-stjerne gæster ny Drake-video

GAFFA.dk - Alt om musik

Der er ny single og tilhørende musikvideo fra Drake – hør og se videoen til “Nice for What”, med blandt andre Letitia Wright, som er kendt fra Black Panther-filmen og serien Black Mirror.

Til sit show i Toronto i sidste uge kunne Drake afsløre, at den nye single, der sampler Lauryn Hill-nummeret "Ex Factor" fra 1998, ville lande fredag. Verdensstjernen kunne også afsløre, at han er ved at arbejde sig færdig med sit kommende album, der skal være den reelle opfølger til 2016-albummet Views. Det melder Rolling Stone.

Den nye single har på klassisk Drake-maner et fængende beat, som får lov til at spille stort set hele vejen igennem uden afbrydelser, og den tilhørende video kan ikke mindst fremvise et hav af gæstestjerner(se den ovenfor).

LÆS OGSÅ: Cardi B aflyser Roskilde-koncert 

Olivia Wilde, Zoe Saldana, Tiffany Haddish, Letitia Wright, Michelle Rodriguez, Issa Rae, Tracee Ellis Ross, Rashida Jones og Emma Roberts er at se – også sangerinden Syd, balletstjerne Misty Copeland og ikke mindst Drake selv er at se i videoen, der kommer til at fremstå som en hyldest til kvinder. 

Siden Views er det blevet til det populære 2017-mixtape More Life, der har ageret springbræt til det kommende album, samt i januar Scary Hours-ep’en, der indeholder de to sange “Diplomatic Immunity” og “God’s Plan”. Sidstnævnte har ligget nummer 1 på Billboards Hot 100, siden den debuterede der for ti uger siden. 

ANNONCE