Nyhed

Fans raser over Arctic Monkeys

GAFFA.dk – Alt om musik

En række fans går ud mod bandet på sociale medier, fordi de mener, at billetter til den kommende turné er for dyre.

I sidste uge annoncerede britiske Arctic Monkeys deres sjette album Tranquility Base Hotel & Casino, og i kølvandet på dette har de bekræftet en række store koncerter i deres hjemland og omegn. Turnéen starter i september. En række fans har med rette reageret kraftigt på billetpriserne på den kommende turné. Det skriver NME.

Twitterbrugeren Declans (@noseblunt) opslag har i skrivende stund 8876 likes og debatten kører ivrigt på det sociale medie.

Tjenester som Ticketmaster og SeeTickets sælger billetter til koncerterne på mellem 45 pund (384 kroner) og 80 pund (684 kroner). NME skriver derimod, at de er blevet informeret om, at de billigste billetter koster 39,50 pund og de dyreste 69,50 pund.


Til sammenligning var billetprisen ved deres tidligere koncert i Storbritannien 55 pund, hvilket svarer til den gennemsnitlige pris for de kommende datoer.

LÆS OGSÅ: Arctic Monkeys klar med albumtitel og udgivelsesdato

I sidste uge offentliggjorte Sheffield-bandet via deres Facebook, at titlen på det kommende album bliver Tranquility Base Hotel & Casino. Albummet, der udkommer den 11. maj, og som er produceret af James Ford og Alex Turner, er optaget i Los Angeles, Paris og London.


Tranquility Base Hotel & Casino bliver efterfølgeren til AM (2013). Bandets tidligere albums tæller Whatever People Say I Am (2006), Favorite Worst Nightmare (2007), Humbug (2009) og Suck It And See (2011).

Bandet kan opleves i Royal Arena den 27. juni. 

Se teaseren til Tranquility Base Hotel & Casino her:

ANNONCE