Nyhed

Støtter Coachella gun-crazed homofober?

GAFFA.dk - Alt om musik

Problemerne omkring cultural appropriation er langt fra de eneste, festivalen kæmper med. Nu må Coachella ændre adfærd omkring, hvem de donerer penge til, da det tidligere har været anti-LGBTQ og republikanske pro-våben-organisationer. 

Der har været mange problematikker omkring festivalen Coachella de seneste år, specielt omkring cultural appropriation, i form af folks udklædninger. Som følge er det ikke noget, man længere ser i samme mængde, grundet den mediefokus og upopularitet, der følger kendte, der har vovet at prøve beklædningen fra andre kulturer af. Nu handler det i stedet om, hvad pengene går til. 

Man skulle ellers tro, at festivalen var et rum for alle, som musik og festivaler ofte kan være. Mange kendte under LGTBQ-fanen er også at finde på festivalens gæsteliste hvert år. Men tager man et nærmere kig på ejeren af festivalen, kunne det tyde på, at festivalen finansierer noget helt andet.

Philip Anschutz er ejeren bag den populære festival, og "The Freedom for All Americans"-kampagnen melder ifølge The Daily Beast, at han er en af de rigeste mennesker i USA, med en nettoværdi svarende til knap 78 milliarder danske kroner. Han har ifølge dem doneret til Alliance Defending Freedom, the National Christian Foundation og the Family Research Council.

LÆS OGSÅ: Beyoncé fik fornemt besøg på scenen til Coachella

I følge The Washington Post står the National Christian Foundation bag en masse finanseringer af aggressive anti-LGBTQ-grupper. Dette bekræftes af deres egne udtalelser på deres hjemmeside, der blandt andet “tror på, at homoseksuel adfærd er skadelig for de personer, der indgår i det og for samfundet som helhed.”

The Washington Post har desuden beskrevet gruppen som værende en, der “arbejder aggressivt på langsomt at fjerne lige rettigheder for LGBTQ-amerikanere.”

The Fader har meldt, at Anschutz og hans kone har doneret til republikanske politikere under valget i 2016. Han har blandt andet doneret til den nuværende vicepræsident Mike Pence i 2006, der er kendt for at være homofob.

Sidste år nåede kritikken et højdepunkt, og bandet Show Me the Body donerede i protest al deres indtjening fra at have spillet på festivalen til LGBTQ-organisationer.

LÆS OGSÅ: Eminem flekser formen på Coachella 

Som modsvar på kritikken donerede Anschutz og Co. i marts til Elton Johns AIDS Foundation, melder The Advocate. Hertil har Anschutz knyttet kommentaren: “Vi er alle stolte af at støtte det essentielle arbejde af Sir Eltons fond i LGBTQ-samfundet” og “hans talen for LGBTQ-samfundet og dem, der lever med AIDS og HIV har haft en dybtgående indflydelse på alle os hos AEG, og utallige andre på planeten.”

Han har videre udtalt til pressen omkring kritikken: “Nylige påstande delt i medierne om, at jeg er anti-LGBTQ er ikke andet end fake news. Jeg støtter rettighederne for alle mennesker uanset deres seksuelle orientering. Både The Anschutz Foundation og jeg donerer til utallige organisationer, som står for en bred vifte af sager. Hverken jeg eller fonden donerer nogle organisationer med formålet eller forventningen om, at det vil fiansiere anti-LGBTQ-intiativer.”


Hvorvidt modsvaret fra manden bag den måske mest hypede festival i verden er nok til at holde kritikken i skak, må tiden vise. Holder det, eller er det et spil for galleriet? De omstridte donationer ser ikke umiddelbart ud til at have haft nogen indflydelse på besøgertallet på festivalen, der i weekenden kunne præsentere verdensstjerner som Beyoncé og Eminem. Coachella lever i bedste velgående, men  et dårligt ry vil altid være skidt for forretningen.

ANNONCE