Nyhed

Eminem flekser formen på Coachella

GAFFA.dk - Alt om musik

Weekenden har stået i Coachellas tegn. Vi har samlet nogle udtalelser, videoer og informationer om Eminems optræden, så du kan komme lidt nærmere, hvad der er i vente, når han gæster Roskilde Festival til sommer. 

Eminem havde medbragt et par gæster til sin performance, nemlig ingen ringere end producer og rapper Dr. Dre og 50 Cent. Bebe Rexha var også en del af Eminems optræden. Specielt Dr. Dres med-optræden bød på en masse throwbacks til 00'ernes produktioner med sange som "California Love" og "Forgot About Dre". 

 

Rap bucket list finally completed. Dre closed out Em’s Set.....#Coachella #DrDre #Eminem #SlimShady #LA #HipHop #Rap #Tourlife

Et opslag delt af Matthew Lupton (@luptown) den



Mange af optræderne på Coachella er blevet streamet online, men det blev et nej tak fra Eminem, da han som bekendt skal videre på turné med sit show. 50 Cent skulle dog eftersigende have optrådt med "Patiently Waiting" med Eminem og efterfølgende have fulgt op med "I Get Money" og "In Da Club". 

Eminem medbragte desuden en pop-up bod under navnet (selvfølgelig), “Mom’s spaghetti”. Det sker i forlængelse af, at han har åbnet en restaurant af samme navn i Detroit sidste år. Og ja, menuen har stået på intet ringere end spaghetti, kødboller, mozarella og hvidløgsbrød.

Hvorvidt det bliver til gæstestjerner og spaghetti-bod på Roskilde er uvist, men vi håber.




ANNONCE