Nyhed

Carpool Karaoke: Shawn Mendes klæder sig ud som Harry Potter

GAFFA.dk – alt om musik

Talkshowet The Late Late Show har netop haft besøg af den 19-årige superstjerne Shawn Mendes i deres programserie "Carpool Karaoke".

Den 25. maj udgav den unge canadiske sanger Shawn Mendes sit tredje, selvbetitlede studiealbum, og nu har han været med i Carpool Karaoke hos James Corden.

At blive voksen er noget, som er ét af samtaleemnerne i den nye Carpool Karaoke. Shawn Mendes fortæller, at han fornylig er flyttet hjemmefra, og at han nu står på egne ben med både rengøring og tøjvask. Han fortæller også, at han er stor fan af Harry Potter.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Shawn Mendes mangler at finde sig selv i pop-branchen

Under køreturen er det en blanding af gamle og nye numre, som der bliver sunget med på. Herunder hittene ”In My Blood” og ”Lost in Japan”, som er at finde på Shawn Mendes' nye album.
Disse sange kan høres live i Danmark næste år, når Shawn Mendes giver koncert i København, Royal Arena den 16. marts 2019.

I bedste canadiske stil afslutter Mendes og Corden køreturen med et visit forbi ishockeybanen, hvor James Corden prøver kræfter som målmand mod Shawn Mendes' mange skud. Alt tyder dog på, at Shawn Mendes har mere succes på musikscenen end ishockeybanen. 

LÆS OGSÅ: Canadisk superstjerne giver koncert i Danmark

ANNONCE