Nyhed

Når The Weeknd møder Kraftwerk

GAFFA - Alt om Musik

MAGNUS er nu ude med sin debutsingle ’Repeat’, som allerede blev luftet i programmet Vidundergrunden på P3 søndag aften af Vibe og Volmer, der har kastet deres kærlighed på den The Weeknd møder Kraftwerk klingende produktion, der med sin tranceskabende repetitive form suger lytteren helt ind i et nyt og spændende musikalsk univers.    

’Repeat’ handler om den lurende fornemmelse af at leve den samme dag, samme måned og det samme år, om og om igen, uden at komme nogen vegne. Drømmene om de ting vi gerne vil opnå eller opleve, bliver presset af hverdagens monotomi, imens uret tikker stadigt hurtigere. ’Repeat’ er en reminder og et stille opråb om at bryde med dagligdagens gentagelser og skabe tid til at udleve sine drømme.

If my future is my past, I’m only living, for time to pass” ,


messer MAGNUS ovenpå den underliggende gentagende rytmisk fremmanende linje:

Is this beat on repeat, beat this beat, if this beat is on repeat”.

Kontrasten mellem det monotone og det progressive går igen i mange lag af både tekst og trackets produktionsmæssige elementer, som byder på både stilstand og brud. Lyt lige her og put ’Repeat’ på repeat:



Bag MAGNUS står Magnus Tophøj, som tidligere har udgivet 2 dansksprogede EP’er under navnet Magnus Vil. Nu har Magnus valgt at gå den engelsksprogede vej og musikalsk afsøger hans også helt nye og mere eksperimenterende veje i popmusikken. ’Repeat’ er skrevet og produceret sammen med Magnus’ livslange ven og makker i musikken Sebastian Owens, og sammen har de formået at kreere et minimalistisk track med episke kvaliteter.

’Repeat’ er kun første spadestik fra MAGNUS, som har proklameret at der kommer meget mere musik fra ham på den anden side af sommeren.

Besøg MAGNUS på facebook:


https://www.facebook.com/MagnusMusicOfficial/

ANNONCE