VIDEO: GAFFA Session fra Roskilde med Alcabean


I Roskildes famøse warm up dage har GAFFA i samarbejde med TV2 Lorry valgt seks artister til GAFFA Sessions. I år foregår det ved Badesøen i K, og mandag havde vi besøg af Alcabean.

Den danske støjrockgruppe Alcabean har haft god vind i sejlene fra begyndelse. Der gik kun ganske få dage, fra de to Espergærde-brødre Victor og Julius Ryle Schack lagde deres første sang på Soundcloud, dengang under navnet John Alcabean, til det engelske Clash Magazine fik øjnene op for de unge drenges talent.

LÆS OGSÅ: Den næste generation af DIY

Senere fulgte interesse fra flere engelske medier, udgivelse af ep'en Real Life Fiction og en koncert på Spot Festival 2017, som for første gang præsenterede Alcabean som en kvartet. På et fyldt HeadQuarters stod blandt andre den legendariske musikjournalist David Fricke (Rolling Stone Magazine), som straks blev forelsket i drengenes rå lyd. Han fik fat i deres ep og spillede hjemme i USA flittigt musikken i sit eget radioprogram på Sirius XM. Alcabean var også med på Frickes Spotify-playliste med fem højdepunkter fra Spot i 2017.

Alcabean opstod i en lejlighed i København. Hverken Victor eller Julius Schack vidste, hvad det dengang var for noget, men havde givet det navnet John Alcabean. Sidenhen er Joachim Holmgaard kommet med på guitar sammen med Lucas Olierook på trommer, og de fire har sammen indspillet Head Down, der efterfølger ep’en Real Time Fiction

I år har de spillet på Roskilde Festival for første gang og vi inviterede drengene til en GAFFA Sessions ved Badesøen i K. Se videoen ovenfor.

LÆS OGSÅ: Tilbagelænet stadionrock


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA