GAFFA.dk – alt om musik
Ny single fra popstjernen Ariana Grande er ude. Nummeret hedder "God is a Woman" og vil være en del af Grandes fjerde kommende album Sweetener.
"God is a Woman" er Grandes seneste udspil, som vil få en plads på det kommende album, som udkommer den 17. august. Den 25-årige sangerinde albumdebuterede i 2013 med Yours Truly, og hendes seneste album Dangerous Woman udkom i 2016. Et album, som GAFFAs anmelder gav fire stjerner til og skrev følgende om: "Synge, det kan Ariana Grande, med en Mariah Carey-lignende rækkevidde i vokalen. Det er overproduceret pop, præcis som den slags skal lyde. Det er fløde for øregangen uden andet end overflade og smoothness."
Ariana Grande har fornylig også sendt de to singler No Tears Left to Cry og The Light is Coming på gaden. Sidstnævnte et nummer med rapperen Nicki Minaj, som Grande også har samarbejdet med på Minajs nyeste nummer "Bed".
LÆS OGSÅ: Er det pop, man søger, er man kommet til den rette smed
Ariana Grandes lagde forleden et billede op på Twitter med hende og musikikonet Madonna. I billedteksten står der "Tak Madonna. Du ved hvorfor", noget som har fået flere fans til at spekulere i om, hvorvidt Grande har fået Madonna med på det nye kommende album. Rygter, som man må vente og se, om der er sandhed i, når albummet udkommer midt i august.
Se billedet herunder
thank you @madonna ... u know why
— Ariana Grande (@ArianaGrande) 11. juli 2018
pic.twitter.com/ZLZnCmJ2xw
Lyt til den nye single herunder - og se den nye tekstvideo til.