GAFFA.dk - alt om musik
Post Malone, der for nyligt spillede på årets Smukfest, blev i går tvunget til at nødlande, efter at hans privatfly med 15 andre om bord punkterede to af sine dæk ved takeoff. Flyet måtte cirkulere to timer i luften, før det mødte jorden igen.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Hæs Post Malone gav Smuk alt, han havde
Nu takker hiphop-stjernen sine fans:
"Jeg landede, folks. Tak for bønnerne", skriver Post Malone via sin Twitter-profil, efter at flyet var nødlandet på en flyplads nord for New York. Han nævnte samtidig også dem, som ikke ønskede ham godt.
"Jeg kan ikke forstå, at så mange på nettet ønskede mig død. Fanden tager jer. Men ikke i dag."
LÆS OGSÅ: Post Malones privatfly må nødlande
Flyet, en Gulfstream IV, lettede fra en flyveplads i New Jersey med retning mod Luton Lufthavn uden for London.
Artiklen fortsætter under videoen
Flyet landede til sidst uden større drama på Stewart International Airport i Newburgh, cirka 110 kilometer nord for Manhattan. Her blev det mødt af brandbiler og 12 ambulancer, der var klar til at rykke ind.