GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Flere og flere rygter tyder på, at The Rolling Stones snart er på vej i studiet igen. Mick Jagger har netop uploadet en video af ham selv, hvor han spiller mundharmonika med billedteksten: "Spiller på nye melodier".
I den nye video, som både er blevet delt på Facebook, Instagram og Twitter, ser man Jagger spille en kort blues-solo på mundharmonika. Jagger er i videoen omringet af flere instrumenter og optageudstyr. Ydermere kan man også se en computer i forgrunden, hvor der kører et musikoptageprogram.
Tidligere på året afslørede frontmanden til NME, at han arbejder på ny musik med følgende ord "Jeg skriver. Det er mest til The Stones i øjeblikket". Det er dog stadig uklart om, hvorvidt det nye materiale i videoen er til The Rolling Stones eller et helt andet projekt.
LÆS OGSÅ: Legendarisk rockband står bag kommende blues-album
For to uger siden postede Mick Jagger endnu et billede på de sociale medier, som viser Jagger siddende med en elektrisk guitar med følgende billedtekst: "Tilbage til det". Dette er dog ikke det eneste, som indikerer, at den legendariske gruppe snart vil gå i studiet igen. I 2017 afholdt guitaristen Keith Richards en Q&A på YouTube, hvor han blev adspurgt om Stones' fremtid, og om de snart vendte tilbage til studiet, hvortil Richards svarede "Ja, ja - om meget, meget kort tid".
The Rolling Stones har netop har afsluttet deres europæiske No Filter Tour, og hele 13 år er der gået siden, bandet sidst udgav et originalt studiealbum, A Bigger Bang i 2005 – i 2016 udgav de blues-coveralbummet Blue and Lonesome. Mange fans krydser formentlig fingre for, at bandet nu har fundet tid til at gå i studiet igen efter en lang koncerttour.
LÆS OGSÅ: Forsvundet duet med Mick Jagger og Carly Simon er fundet efter 46 år
Se herunder den delte video fra Mick Jagger: