x

Dolores O'Riordans dødsårsag er offentliggjort

Dolores O'Riordans dødsårsag er offentliggjort

Det er nu offentliggjort, at forsangeren fra The Cranberries tragiske død skyldtes et for højt indtag af alkohol, der medførte, at stjernen druknede i badekarret. 

Det kom som et chok for mange, da GAFFA den 15. januar kunne melde, at den irske sangerinde og sangskriver, Doloes O'Riordan, blev fundet død på et hotelværelse i London. Nu melder BBC, at dødsfaldet var et tragisk uheld. Sangerinden druknede i sit hotel-badekar efter at have indtaget en voldsom mængde af alkohol. 

LÆS OGSÅ: Cranberries-sangerinden Dolores O'Riordan er død

Der var ingen tegn på selvskade eller lignende, og politiet, der blev hidkaldt til den 46-årige sangerindes hotelværelse melder, at de fandt fem tomme miniature-flasker, en tom champagneflaske samt en halvtom blisterpakke indeholdende nogle suspekte piller. En rapport viser dog, at der ikke var tale om et stofmisbrug, og at sangerindens blod kun indeholdte en "terapeutisk" mængde af medicin – hun led af bipolar sygdom. 

Politibetjenten Natalie Smart har udtalt følgende om dødsscenen: "Jeg så Mrs. O'Riordan nedsunket i badekaret med sin næse og mund helt under vand". 

O'Riordan var i London til en kort indspilnings-session op til bandets 2018-turné. Som den primære sangskriver for The Cranberries, der havde sin storhedstid op gennem 90'erne, efterlader O'Riordan et bagkatalog blandt andet bestående af hits som "Zombie" og "Linger". 

LÆS OGSÅ: The Cranberries-guitarist skriver mindeord: – Hun var som en søster for mig

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA