Nyhed

Dokumentar om Roskilde Festival på vej

Filmen "Roskilde" får biografpremiere 16. maj

Da den første Roskilde Festival blev lanceret i 1971, kunne man umuligt have forestillet sig, hvor stort et fænomen festivalen ville udvikle sig til at blive gennem 80'erne og specielt 90'erne.

Festivalen afvikles for 38. gang til sommer, men inden da er der mulighed for at få et indblik i kulturen omkring og under festivalen i en ny dokumentarfilm, der har fået den simple titel "Roskilde".

Instrueret af Ulrik Wivel forsøger filmen at fange essensen af festivalen med optagelser fra de sidste otte år. Filmen er opbygget, så de otte års optagelser fortæller om én festivals begyndelse, afvikling og finale, og undervejs kan man opleve navne som Franz Ferdinand, Placebo, Mew og Sonic Youth.


Ud over koncertoptagelser er der naturligvis optagelser af gæsterne, de arbejdende og de forskellige events samt interviews med tidligere leder af Roskilde Festival Leif Skov.

"Roskilde" har biografpremiere 16. maj.


Se traileren til Roskilde

ANNONCE