x

Hozier gæster dansk spillested

Hozier gæster dansk spillested

Der er godt i vente for Store Vega, der den 28. november 2018 kan byde irske Hozier velkommen på scenen.

Vi lærte Andrew Hozier-Byrne at kende tilbage i 2013, da han lagde verden ned med superhittet "Take Me to Church" og på rekordtid markerede sig som en kunstner, der var kommet for at blive. Opmærksomheden var enorm og ikke mindst enormt positiv for det irske stjerneskud, der hurtigt blev et samtaleemne – blandt andet på grund af den noget kontroversielle video til superhittet, der viste et kys mellem to mænd og fungerede som et statement imod Ruslands dengang nye lovgivning mod homoseksualitet.

Årene har siden budt på mange lækre sager fra den nu 28-årige irers hånd, der, med to ep'er og et selvbetitlet album bag sig, netop har udgivet en ny ep under titlen Nina Cried Power og lovet nyt album på vej. Nu gæster Hozier Store Vega i november.

LÆS OGSÅ: Ny Hozier-single sætter spot på voldsramte kvinder

Den karismatiske irer er kendt for altid at levere nærværende og højenergiske koncerter og for at være en særdeles habil livemusiker, der befinder sig smukt og sikkert i den soulede, guitardrevne poprock.

Da Hozier indtog Falconer Salen i 2016, kvitterede GAFFAs anmelder da også med fem stjerner og skrev blandt andet, at: ”Ikke nok med at lave god musik, kan Hozier også fylde en koncertsal med sin karisma og sympatiske persona”. Læs den fulde anmeldelse lige her.

Publikum kan derfor trygt forvente sig charme og virtuousitet på højt plan, når Hozier slår vejen forbi Store Vega en efterårsonsdag, den 28. november 2018.

LÆS OGSÅ: White Lies giver danske koncerter – og har album på vej

Billetsalget starter fredag den 21. september kl. 10:00

 

Lyt til den nyudklækkede ep her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA