GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Publikum fik sig en overraskelse, da Foo Fighters-frontmand Dave Grohl lånte sin guitar ud til en 10-årig fan under koncerten i fredags i Kansas City, Missouri.
Hvis der var nogle Metallica-fans til stede under Foo Fighters-koncerten i fredags, fik de i den grad noget for pengene. Frontmanden Dave Grohl inviterede nemlig en 10-årig fan, Collier Cash Rule, op på scenen for at spille guitar, hvorefter der blev spillet et par Metallica-numre.
LÆS OGSÅ: Nirvana-medlemmer genforenet på scenen – se klip her
Adskillige videoer optaget af publikum viser, hvordan Dave Grohl spørger Collier, om han kan spille guitar, hvortil den unge, lokale fan svarer ja. Grohl spørger derefter, hvad han kan spille. "Jeg kan spille en masse Metallica-numre", svarer Collier og begynder at spille metalbandets hit "Enter Sandman", hvorefter resten af Foo Fighters-slænget slutter sig til.
Da Grohl bagefter spørger den unge guitarist, hvad han ellers kender, svarer Collier ved at spille riffet til Metallica-nummeret "Welcome Home (Sanitarium)", hvor Dave Grohl falder ned på knæ i beundring for den unge fans talent.
LÆS OGSÅ: Dave Grohl afslører grunden til, at han ikke bidrog som sangskriver i Nirvana
"Jeg ved godt, at Ed Sheeran spiller lidt længere nede ad gaden lige nu, men han er ingenting i forhold til Collier", siger Dave Grohl, hvorefter han forærer sin guitar til den unge fan: "Hvis jeg finder lortet på eBay, så kommer jeg efter dig", joker frontmanden.
Adskillige fans blandt publikum fik optaget seancen:
LÆS OGSÅ: Fans er bekymrede for Dave Grohl