Nyhed

Legendarisk Bob Dylan-album bliver til spillefilm

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Bob Dylans ikoniske album fra 1975, Blood on the Tracks, bliver forlæg for spillefilm

I et nyligt interview med The New Yorker fortalte instruktøren Luca Guadagino om planerne om at omdanne Bob Dylans klassiker Blood on the Tracks til en spillefilm. Det skriver NME. Mange anser albummet som Dylan bedste, og i 2012 blev det kåret til netop dette af læserne af musikmagasinet Rolling Stone.

LÆS OGSÅ: Intet mindre end et evangelium


Filmen Blood on the Tracks er skrevet af Richard LaGravenese, som ifølge ham selv vil fortælle "en flerårig historie, der udspiller sig i 1970'erne, og som trækker på albummets centrale tematikker." LaGravenese fortæller desuden om filmens karakterer, og at "filmen vil dramatisere, hvad der sker, når du lader dit hjerte løbe af med dig".

Sammen med nyheden om filmen følger nyheden om udgivelsen af et Blood on the Tracks-bokssæt med titlen More Blood, More Tracks. Ifølge bobdylan.com inkluderer bokssættet "en samling af de 10 mest følelsesmæssigt resonante alternative indspilninger af hver af de 10 sange på det originale Blood on the Tracks-album plus "Up to Me" i en uudgivet version". Boxsettet kan købes fra den 2. november.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Få forsmag på Thom Yorkes første filmsoundtrack


Luca Guadagino er snart aktuel som instruktør på horrorfilmen Suspiria, hvor Radioheads forsanger, Thom Yorke, har indspillet soundtracket. Guadagino har desuden instrueret filmen Call Me By Your Name fra sidste år.

Se Bob Dylan spille albummets åbningsnummer "Tangled Up in Blue" her:


 

ANNONCE