Nyhed

Hitlisten: Lukas Graham vinder endnu engang danskernes hjerter

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Det er blevet onsdag, og dermed dagen hvor ugens danske hitlister offentliggøres. Disse viser, at Kim Larsens musik stadig lever i stor stil, men ikke længere løber med guldet. Det gør Lukas Graham til gengæld.

Lukas Graham er ikke et uvant navn, når man snakker hitlister og førstepladser. Også det nyudgivne album 3 (The Purple Album) er blevet taget varmt imod fra de mange fans verden over. Vennerne fra Christiania har alle sine tre album på listen, hvoraf sidste udspil vinder ugens førsteplads.

Andenpladsen går for første gang til Folkeklubben med det nye album Sort Tulipan, mens Post MaloneBeerbongs & Bentleys er at finde på listen for syvogtyvende uge i træk – denne gang på tredjepladsen.


Kim Larsen er en anden gammel kending, der ligger lunt på ugens albumliste. Danskerne mindes fortsat den afdøde nationalskjald, men dog i væsentlig mindre grad end de sidste par uger. I slutningen af oktober sad Kim Larsen eller Gasolin' på ni af pladserne i top 10 – i denne uge er det to album i top 10 og i alt syv album i hele top 40. Femtepladsen går til musicalpladen Kielgasten, mens Forklædt som Voksen befinder sig fire pladser længere nede.

Sidste uges etter, MØ og Forever Neverland, er faldet helt ned på en 16.-plads. Albumlisten byder også velkommen til en række nye album, herunder KatinkaVokseværk (17) og RobynHoney (20).

LÆS OGSÅ: Lukas Graham mindes afdød ven i ny sang og video


På tracklisten dominerer Lukas Graham totalt. For ottende uge i træk er det "Love Someone", der indtager førstepladsen. Herefter følger gruppens nye og melankolske "Not a Damn Thing Changed" og den personlige "Lullaby". Øvrige Lukas Graham-numre på listen er "You're Not The Only One (Redemption Song)" (6), "Promise" (9), "Stick Around" (12), "Everything That Isn't Me" (14), "Unhappy" (18), "Hold My Hand" (21) og "Say Yes (Church Ballad)" (22). Dermed er i alt 10 tracks ud af hitlistens top 40 med Lukas Graham.

Larsen er ikke at finde på ugens trackhitliste. Tilgengæld udgør han seks af vinyllistens 40 pladser – dog først fra femtepladsen. Også her er Folkeklubben storfavorit, mens Katinka trækker andenpladsen hjem. På tredjepladsen finder vi Bruce Springsteens 1995-klassiker The Ghost of Tom Joad, mens Thom Yorkes spritnye soloudspil, Suspiria, ligger som nummer fire.

Se alle ugens hitlister her.


ANNONCE