Nyhed

Lukas Graham mindes afdød ven i ny sang og video

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

"En sang om mine drenge"

Lukas Graham er klar med en ny single og video, "Not a Damn Thing Changed", anden singleforløber fra deres tredje album 3 (The Purple Album), der udkommer om to uger, den 26. oktober. Se videoen ovenfor.

"Not a Damn Thing Changed" er en vuggende, melankolsk ballade præget af en inderlig og intenst syngende Lukas Forchhammer, og han præsenterer sangen sådan på Facebook:


"Det er en sang om mine drenge. Den rejse, vi er på som musikere og drengene derhjemme. Det er en sang om, hvordan alt er ændret, og alligevel er alt det samme. Min ven gennem 29 år, William, hængte sig selv tidligt i år, og denne sang og video er en hyldest til ham. Hvil i Styrke."

Sangen er blevet spillet live af Lukas Graham tidligere i år, blandt andet på årets Grøn Koncert-turné.

LÆS OGSÅ: Forchhammer-fedt


 

ANNONCE