Nyhed

VIDEO: I samarbejde med Hus Forbi synger hjemløse Kasper om håb

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Kasper Hedegreen spiller guitar, trompet og synger. Han har udgivet et album, og så er han i øvrigt hjemløs. Hør og se ham fremføre singlen "I've Got No Home" i videoen, der er lavet i samarbejde med Hus Forbi. 

"I want everything which is not in my hands / I want everything which is not in my reach", synger Kasper Hedegreen længselsfuldt på det akustiske nummer "I've Got No Home".

Til sangen medfølger en stemningsfuld video, hvor Kasper, sammen med et par cigaretrygende mænd med Hus Forbi i hænderne, udgør lyspunkter i det omsluttende mørke. Videoen er skabt i samarbejde med avisen Hus Forbi, der i denne måned har hjemløse og musik som tema. Her pryder Kasper Hedegreen forsiden, da han har været hjemløs i flere omgange. Musikken har altid fulgt ham, og han bruger den til at udtrykke sine tanker og følelser:


– Sangen handler om følelsen af at have noget, der føles hjemligt, trygt og sikkert. Nogen, du holder af. Det behøver ikke nødvendigvis være noget med fire vægge og et toilet, siger Kasper.

LÆS OGSÅ: VIDEOPREMIERE: Aksglæde bearbejder længsel og hjertesorg

En psykisk syg mor tvang Kasper til at flytte på gaden, da han blot var 13 år gammel, men på trods af  modgangen udviklede han sine musikalske evner i Tivoli-Garden. Som han selv forklarer: – Jeg har været fuld hver dag, og alligevel er jeg stået op og har stået ret.


I dag er Kasper i begyndelsen af 20'erne, men med sin unge alder har han allerede optrådt på festivaler i Tyskland og indspillet albummet The Best Birds Are Flying. Han regner med at udsende en ny plade til foråret, men understreger, at hans passion er at komme ud og spille foran et publikum. 

LÆS OGSÅ: Hvem skal åbne Orange i 2019? – Her er GAFFAs bud

ANNONCE