GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
At blive indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame er for mange en stor ære og en drøm, men ikke for Iron Maiden-sangeren Bruce Dickinson.
"Jeg er glad for, at vi ikke er der, og jeg ønsker aldrig at blive en del af det. Hvis vi nogensinde bliver valgt ind, vil jeg nægte. Rock'n'roll hører ikke hjemme på et mausoleum i Cleveland. Det er en levende størrelse, og hvis du sætter det på et museum, så dør det. Det er frygteligt. Det er vulgært", siger Dickinson i et interview med The Jerusalem Post.
LÆS OGSÅ: Ice Cube og Kiss-sanger i Twitter-fejde om hiphop versus rock and roll
Til trods for at den britiske Iron Maiden-sanger mildest talt er skeptisk over for Rock and Roll Hall of Fame, erkendte han dog i forrige måned, at han mener, at bandet burde indlemmes, skriver Loudwire.
Men den legendariske vokalist kom også med følgende udtalelse:
"Jeg synes faktisk, at Rock and Roll Hall of Fame er en stor omgang vrøvl, hvis jeg skal være ærlig. Det drives af en masse skinhellige amerikanere, som ikke ville forstå rock'n'roll, hvis det så slog dem i ansigtet. De skal stoppe med at tage alle deres lykkepiller og i stedet drikke nogle øl."
LÆS OGSÅ: 12.000 publikummer fik jern på