Nyhed

The Streets udgiver ny single

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Mike Skinner aka The Streets giver en spændende forsmag på det kommende album med singlen "Call Me in the Morning".

Sangen er seneste udspil fra Mike Skinners kommende mixtape, der efter sigende lander engang i 2019. Som Skinner fortalte Q Magazine i sidste uge, er sangen et samarbejde med rap-kollegaerne Chim og Grim Sickers. 

"Call Me in the Morning" efterfølger en længere række drypvise udgivelser, der startede helt tilbage i 2017 efter det engelske band annoncerede sit comeback med singlerne "Burn Bridges" og "Sometimes I Hate My Friends More Than My Enemies".


LÆS OGSÅ: Hør to nye sange med The Streets

I 2011 troede alle, at det var et endegyldigt farvel med The Streets anført af den karismatiske rapper og multiinstrumentalist Mike Skinner, men i april spillede The Streets igen i en række reunion-koncerter. I starten af det nye år spiller bandet endnu en omgang live-koncert på hjemmebane i England. The Streets kan samtidig opleves på næste års NorthSide Festival.

Mens The Streets ikke længere var sammen, udtalte Skinner, at han kun ville gendanne bandet igen, hvis han manglede penge. I forbindelse med forårets reunion-shows fortalte frontmanden dog til NME, at touren udelukkende var for at hylde musikken:


"Well, jeg har ikke brug for pengene, ellers havde jeg spillet på alle festivalerne – og de tilbud, vi fik var vanvittige [...] Jeg har tænkt mig at fejre fortiden".

LÆS OGSÅ: The Streets afslører detaljer om nyt album

Lyt til den nye single "Call Me in the Morning" her:

Tag også 10 år tilbage i tiden, til dengang The Streets spillede en gåsehudsfremkaldende version af "Blinded by the Lights" på Orange Scene i 2008 – en koncert som Mike Skinner dengang omtalte som "højdepunktet gennem hele min tid som The Streets, og helt sikkert min bedste koncert".



ANNONCE