Nyhed

Der downloades som aldrig før

Danskernes musikforbrug er eksploderet siden lanceringen af TDC's musikservice Play

TDC lancerede 1. april Play, der giver firmaets kunder mulighed for gratis at downloade al den musik, de kunne ønske sig.

I en pressemeddelelse udsendt af firmaet fremgår det nu, at folk har taget den nye service til sig, hvilket har betydet, at danskernes samlede musikforbrug nu er tredoblet.

Traditionelt opgøres musikmarkedet i antal solgte fonogrammer, dvs. singler og album set under ét. Samlet blev der i april hentet i alt cirka 1.9 millioner fonogrammer på Play, fordelt på cirka 1.4 millioner singler og 440.000 album.


Til sammenligning købte danskerne i 2005 – som er den seneste officielle statistik – på en måned cirka 800.000 fonogrammer i alt i butikker og på nettet.

Ifølge TDC er deres brugere ikke kun interesserede i at downloade den nyeste musik, men tager rigeligt for sig af retterne, og sammen har de downloaded omkring 26.000 forskellige albumtitler.

Efter den første måned var de mest downloadede plader og single som følger:


Top 10 album download:
1. L.O.C., Melankolia / XxxCouture
2. Danser Med Drenge, Sådan Er Det Bare
3. Natasja, I Danmark er jeg født
4. James Blunt, All The Lost Souls
5. Fede Finn & Funny Boyz, Første Gang Til Gode
6. REM, Accelerate
7. Lizzie, Ramt i natten
8. Rasmus Nøhr, I stedet for en tatovering
9. Nephew, Roskilde 07.07.07
10. Hej Matematik, Vi Burde Ses Noget Mere

Top 10 single download:
1. Martin, The 1
2. Madonna, 4 Minutes [Featuring Justin Timberlake And Timbaland] (Album Version)
3. Lizzie, Ramt i natten
4. Shayne Ward, No U Hang Up
5. Leona Lewis, Bleeding Love (Album Version)
6. Justin Timberlake, What Goes Around.../...Comes Around Interlude (Main Version - Clean)
7. L.O.C., XxxCouture
8. James Blunt, Carry You Home (Album Version)
9. Britney Spears, Piece Of Me (Main Version)
10. Alphabeat, Boyfriend (UK Edit)

ANNONCE