JULEKALENDER-LÅGE 23: Hør årets bedste sang ifølge Katinka

JULEKALENDER-LÅGE 23: Hør årets bedste sang ifølge Katinka

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2018. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Katinka, der i år har udgivet deres andet album, det anmelderroste Vokseværk, givet en række koncerter og modtaget en Carl-Pris som årets komponist.

LÆS OGSÅ: Det vokser, og det værker. Og det gør helt godt.

23. The Good, The Bad and The Queen: Merrie Land 

Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard: – Jeg er af den overbevisning, at alt, hvad Damon Albarn rører ved bliver til guld, og det nye The Good, The Bad and The Queen-album har overhovedet ikke skuffet. Og jeg har ventet på det, utålmodigt, i mange år. Albarns tekster og melodier ligger i rummet mellem melankoli og ironi, og jeg er altid nødt til at lige stoppe op og lytte ekstra godt efter.
Sangen “Merrie Land” beskriver vores verden på en skarp og dystopisk måde med fine, enkle billeder, og det hele sidder perfekt. Man bliver næsten helt bange. 
 
“All lost in a painting of a sky coloured oil / In this merrie land” 
 
Peter Sommer valgte i øvrigt samme sang som sit favoritnummer fra 2018 tidligere på måneden. Læs hans ord om sangen her.
 
Hør nummeret her og på playlisten nedenfor.
 

Hør julekalender-playlisten på Spotify:

Hør playlisten på andre tjenester, blandt andet Apple Music:

JULEKALENDER-LÅGE 22: Hør årets bedste sang ifølge Lise Westzynthius


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA