Nyhed

GrimFest offentliggør de første ti navne

Gaffa - Alt om musik

Peter Sommer, Ravi Kuma og Dør Nr. 13 er blandt de offentliggjorte kunstnere

I år bliver GrimFest en tredagsfestival, hvilket betyder, at publikum kan glæde sig til at opleve en række prominente danske kunstnere fra et bredt spektrum af genrer 1.-3. august. Festivalen byder både på dansksproget rock, folk, indiepop og meget mere. Nu er de første 10 navne offentliggjort.

Peter Sommer har markeret sig som et af landets største sangskrivere, og sidste år udgav han albummet Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske, som GAFFA roste med fem stjerner.


LÆS OGSÅ: Når kærligheden også gør godt

Ravi Kuma (billedet) vandt KarriereKanonen 2018. Duoen leverer intens elektronisk rap med tunge beats og grænsesøgende tekster, der i nogle tilfælde giver genklang til OFWGKTAs tidlige udtryk. Bandet optræder desuden ved årets GAFFA-pris og er bestemt værd at opleve live.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen 2019: Her er værterne og de syv live-navne


Dør Nr. 13 er kendt for deres højenergiske liveshows og underfundige tekstunivers. Bandet er på GAFFAs liste over fremtidige store navne, og man vil kunne se hvorfor på dette års GrimFest.

LÆS OGSÅ: Guide: De bliver store i 2019 – Danmark

GrimFest byder desuden velkommen til Abdullah S, Bite The Bullet, Fribytterdrømme, Klaus Handsome og Gadens Løse Fugle, Sherpa, Speaker Bite Me og You Work For Me Now.


GrimFest finder sted 1.–3. august. Billetter kan købes på GrimFests hjemmeside frem til 1. juli 2019.

ANNONCE