Nyhed

Nyt studie: musik kan mindske risikoen for demens

GAFFA - alt om musik

Lytter du meget til musik? Går du ofte til koncerter? Tillykke, så har du mindsket risikoen for at blive ramt af demens.

Et nyt studie fra Göteborgs Universitet viser nemlig, at personer, der spiller musik, går til koncert, synger i kor eller foretager lignende aktiviteter er bedre beskyttede mod demenssygdomme. Undersøgelserne blev igangsat i 1968, hvor man fulgte 800 kvinder under 44 år. Kvinderne blev herefter spurgt ind til, hvor aktive de var, hvad angår forskellige intellektuelle, kulturelle og fysiske aktiviteter. Resultatet afslører, at risikoen for at blive ramt af demens halveres, hvis man ofte opsøger kulturelle arrangementer eller lignende.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Drop træningen – en koncert er lige så kalorie-forbrændende


”Dette viser endnu engang, at der findes mange måder at forebygge demens på, og at det kan være lige så vigtigt at satse på kulturelle aktiviteter som fysiske aktiviteter for at opnå en sund alderdom,” siger Ingmar Skoog, som er forskningsleder på studiet.

Absolut en glædelig nyhed for alle på GAFFA-redaktionen – og ikke mindst for alle musikfans derude.  

LÆS OGSÅ: Forskning: Mænd med guitarer har større chance for at få en date


ANNONCE