x

GAFFA-Prisen-aktuelle Lewis Capaldi opnår kæmpe karrieremæssig triumf

GAFFA-Prisen-aktuelle Lewis Capaldi opnår kæmpe karrieremæssig triumf

På torsdag spiller han til GAFFA-Prisen, og i går opnåede han sin hidtil største karrieremæssige triumf, da singlen "Someone You Loved" gik nummer ét på den officielle engelske hitliste. 

Der er god grund til at holde øje med denne måneds fantastiske forsidekunstner. Den bare 22-årige skotte Lewis Capaldi har opnået sin første førsteplads på den officielle UK singles chart, foran artister som Calvin Harris ft. Rag'n'Bone Man, Ariana Grande, Sam Smith, Billie Eilish og Lady Gaga & Bradley Cooper. Sangen "Someone You Loved" er blevet solgt 58.000 gange og er blevet streamet mere end 78 millioner gange bare på Spotify. 

Artiklen forsætter under videoen

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

SOMEONE YOU LOVED IS NUMBER 1 IN THE UK

Et opslag delt af Lewis Calamari (@lewiscapaldi) den

Sangeren fejrede sin succes alene på et hotelværelse i Frankrig. Han er lige nu på tour som opvarmning for Bastille, men det afholder ham ikke fra at holde sine mange fans opdaterede på Instagram, hvor han han har et ry for at være ironisk, ærlig og skidesjov.

"Best day of my life, pals. Best day of my life. And I'm alone in a hotel room drinking beer. Not bad. See you next week. I'll be number 30 and officially a one-hit-wonder. Goodbye"

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen 2019: Her er værterne og de syv live-navne

Capaldis første single "Bruises" udkom i marts 2017, og den fik lynhurtigt 28 millioner afspilninger på Spotify verden over, hvilket gjorde ham til den første artist nogensinde, der opnåede mere end 25 millioner streams på tjenesten uden en pladekontrakt. Det fik han kort efter.

Han har figureret på BBC Musics anerkendte liste Sound of 2018, ligesom han også var på GAFFAs liste De Bliver Store i 2018. Tidligere på året var han nomineret til en Brit Critics' Choice Award sammen Mahalia og Sam Fender. Han har spillet fire udsolgte tours i eget navn, og da han gav koncert i Danmark i november blev billetterne solgt på under en time. 

LÆS OGSÅ: De bliver store i 2018 – internationalt

Lewis Capaldis debutalbum Divinely Uninspired To A Hellish Extent udkommer den 17. maj. Gå ikke glip af hans optræden til GAFFA-Prisen 2019. Du kan sikre dig billet til showet her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA