Nyhed

Bliv stjerne i Roskilde-dokumentar

Roskilde Festival leder efter syv festivalgæster til at medvirke i projektet "Roskilde Tales"

Man kan i disse dage i de danske biografer se filmen "Roskilde", der dokumenterer livet foran og bag scenen på landets største festival.

Men nu sættes der gang i et nyt dokumentarprojekt, der vil følge syv festivalgæster på dette års festival. Og da de syv kommende dokumentarstjerner endnu ikke er udvalgt, så kan det jo blive dig, der skal på festival med et kamera på nakken.

Festivalens filmhold følge syv mennesker – én per dag – der alle har et mål, de vil opnå på årets festival. Syv filmhistorier der sammen skal skabe "Roskilde Tales", som løbende under og efter festivalen kan ses på festivalen hjemmeside.


For at komme i betragtning til filmen skal man besøge Roskilde Tales' Facebook-gruppe, hvor der er oprettet syv events, hver med sit unikke tema.

Så planlægger du at gøre noget specielt på årets festival – lave et politisk statement, finde en kæreste eller udføre det vildeste lejr-ritual – så kom ind og fortæl om dit projekt. Måske er det dig, der har det helt fede mål, og som ender som en af de syv personer i Roskilde Tales-filmprojektet.


Roskilde Tales på Facebook

ANNONCE