Nyhed

Spot Festival klar med nye navne

GAFFA – alt om musik

10 stærke skandinaviske navne er føjet til festivalprogrammet

Mandagen er over os, og hvilken bedre måde at skyde ugen i gang på end ved at løfte sløret for den nye pulje kunstnere, der kommer og spiller på Spot Festival 2019. Denne gang er flere unge skandinaviske kunstnere tilføjet.

Emil Kruse
Den unge rapper startede karrieren som medlem af grime-duoen Sleng, og siden Slumromantiker fra 2016 har Kruse forkyndt den danske rap-scene med sine sfæriske synth-belagte beats og personlige fængende tekster.


Fravær
Historien om popduoen Fravær er historien om to klassekammerater, der vandt Karrierekanonen i 2018 og udforsker overgangen fra barn til voksen via bløde vokaler og energiske popmelodier.

Hans SOLO & Jaden Castro
Hans SOLO er en ung dj fra Aarhus, der har skabt beats for Joey Bada$$ og nu har slået pjalterne sammen med den amerikanske undergrundsrapper Jaden Castro, der står for lyrikken til SOLOs eksperimenterende jazzede beats.

Jenny Wilson & Who Killed Bambi
Wilson optrådte til Spot Festival 2011, og nu vender hun tilbage i selskab med strygergruppen Who Killed Bambi under ledelse af Mette Dahl Kristensen.


Mankind
Svenske Mankind spiller mørk, men adrenalinfuldt og udsyret alternative rock med vrede og finurlige tekster og 1970’er-aner.

School of X
Den tidligere MØ-trommeslager Rasmus Littauer synger og producerer nu under aliasset School of X, og han har både optrådt på Roskilde Festival og Reeperbahn. Han står klar med et mini-album i 2019.

SHAQ
Den 23-årige dj og producer er et hot navn på den københavnske klubscene med sine fusioner mellem moderne house og nostalgisk disco. Han har optrådt flere gange i Berlin og er ep-debuterende i år.


The Grenadines
Gruppen finder inspiration i amerikansk folk, og med sit åbenhjertige musikalske udtryk har bandet fået markant spilletid på flere danske radiostationer.

WIINSTON
Sanger Daniel Richards og producer Aldred Thomas fandt sammen i 2017 for at skabe cinematisk pop bestående af r&b- og hiphop-elementer. Et stærkt dansk urban-navn.

Zookeepers
Producer-duoen er kendt for deres hårde futuristiske lydunivers og energiske og spændende live-shows.


Spot Festival bliver afholdt den 2.-4. maj 2019.

Medlemmer af GAFFA Plus kan købe billetter til Spot med rabat. Medlemskab er gratis, og du kan melde dig ind og køb billet via GAFFA.dk/plus 

LÆS OGSÅ: Spot Festival præsenterer 10 nye nanve - og Tape-programmet er klart


ANNONCE