Den britiske soulstjerne fortæller om sit pludselige gennembrud i GAFFAs juli-august-udgave – et blad spækket med interviews, anmeldelser og anbefalinger.
På forsiden af GAFFAs juli-august-magasin, der er ude nu, finder vi den britiske soulsanger Sienna Spiro, som vi godt tør spå bliver en superstjerne lige om lidt. GAFFA mødte hende til en snak om monsterhittet ”Die on This Hill”, det pludselige gennembrud og hendes inspirationskilder.
Læs også: Han fik ægteskabstilbud på scenen - her er årets bedste koncerter på Heartland
Du kan også læse interviews med Blæst, Sira Jovina, Who Killed Bambi, Kryd, Mercedess, Lucca, Ebbb og stjernefotografen Søren Solkær.
Blæst lukkede et dokumentarhold ind, mens de stod allermest sårbare. Nu lander deres første ep med Sarah Sophie Malmros som ny frontperson.
Sira Jovina gik viralt på TikTok i 2023 og har siden spillet Roskilde Festival og headlinerkoncerter. Nu udgiver hun sit todelte debutalbum, hvor vreden er en drivkraft på del 1.
Musikfotografen Søren Solkær er klar med Stages – et fotoprojekt, der har kørt i hele 27 år og byder på intime fotos af både vækstlagsmusikere og megastjerner backstage på Roskilde Festival.
Who Killed Bambi har optrådt med verdensnavne som Rod Stewart og Father John Misty og talrige skandinaviske kunstnere. Nu er den aarhusianske strygersekstet aktuelle med et dobbeltalbum med hele 24 sangere.
Kvartetten Kryd beskriver deres forhold som et ægteskab med fire medlemmer. De deler alle de store oplevelser med hinanden – og deres sommerturné bliver endnu én.
Først hittede Mercedess, så forsvandt hun – nu er den anmelderroste danske sanger, sangskriver og producer tilbage.
Den tidligere X Factor-semifinalist Lucca udgiver sin første ep – og foretrækker at skrive sange med andre frem for at gøre det alene.
Ebbb vil proppe så meget ind i en popsang på tre minutter som muligt. Vi har mødt det britiske artpop-band, som spillede på NorthSide og er aktuelle med deres debutalbum.
I serien ”Finale”, hvor vi interviewer en aktuel, kendt ikke-musiker om vedkommendes musiksmag, har vi denne gang talt med Roskilde Festivals musikchef Thomas Sønderby Jepsen, ligesom vi har spurgt albumaktuelle Claus Hempler om otte sange, der betyder noget særligt for ham.
Du kan også fordybe dig i stribevis af albumanmeldelser, koncertanbefalinger og meget mere.
Du kan læse magasinet online – eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin. Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig.
Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 59 kroner inklusive adgang til alt indhold på hjemmesiden – tilmeld dig GAFFA+ Premium her.





