Nyhed

Hans Philip er atter på gaden med ny single

GAFFA - Alt om musik

Den tidligere frontmand i Ukendt Kunstner brød igennem som solosolist med singlen ”Siger ingenting” i søndags og udkommer allerede i dag med sin anden solosingle ”Dagdrøm [1]”.

”Dagdrøm [1]” udfolder Hans Philips bløde vokal på et lydspor af behagelige r&b-toner akkompagneret af en akustisk guitar samt et groovy, men også roligt trommebeat.

Hør singlen her:

Singlen er en fortælling, der beretter om den vildfarelse, kærligheden kan indbefatte. Hans Philip synger: ”Du får mig til at se stjerner, du får mig til at fare vild”, og nummeret indfanger således en todelt eksistentiel følelse, som de fleste nok vil kunne relatere sig til.


”Dagdrøm [1]” er skrevet i samarbejde med OH Boy! og Tais Hukaos og produceret af Ish.


Hans Philip har endnu ikke givet nogle officielle informationer om eventuelle udgivelsesdatoer i forbindelse med debut ep/album eller koncerter. Vi må indtil videre tage til takke med ugens to nye singler, hvoraf ”Siger ingenting” alene kan høres via nedenstående YouTube-video. 

LÆS OGSÅ: Hans Philip kaster sig ud på dybt vand


ANNONCE