Nyhed

Greta Van Fleet er klar til at give dansk koncert

GAFFA – alt om musik

Forsanger Josh Kiszka er blevet rask nok til at optræde, og rockbandet giver derfor koncert i København til november

De unge bluesrockere Greta Van Fleet har to gange inden for ét år været nødt til at aflyse deres planlagte udsolgte danske koncerter på grund af sygdom. Men tredje gang er lykkens gang. Nu annoncerer bandet, at der er kommet styr på forsanger Josh Kiszkas respirationsinfektion, og de er dermed klar til at offentliggøre deres danske koncert, som finder sted i K.B. Hallen den 18. november.

LÆS OGSÅ: Greta Van Fleet udskyder Europaturné – inklusive Danmark


Billetter købt til de oprindelige planlagte koncerter i Vega og TAP1 vil fortsat være gyldige til den nye dato. Derudover vil et yderst begrænset antal billetter inklusive siddepladser vil blive sat i salg fredag den 29. marts. Hvis man ikke har mulighed for at deltage på den nye dato, er det muligt at få refunderet sine billetter indtil mandag den 8. april.

Greta Van Fleet udgav deres debutalbum Anthem of the Peaceful Army i 2018, et udspil som splittede flere anmeldere primært på grund af den slående lighed med den legendariske rockgruppe Led Zeppelins lyd og udtryk. Dog har Greta Van Fleet vundet gunsten hos rockfans verden over for at tilføre den amerikanske mainstream noget blueset hardrock a la 1970'erne.

LÆS OGSÅ: Fredelige retrotrip


Greta Van Fleet optræder i K.B. Hallen den 18. november 2019. Et begrænset antal billetter sættes til salg fredag den 29. marts klokken 10.00 på billetlugen.dk. Billetter købt til tidligere koncerter er fortsat gyldige.

ANNONCE