Nyhed

Nicklas Sahl giver tre koncerter på Record Store Day

GAFFA - Alt om musik

Ud over de tre annoncerede koncerter følger han op på sin succes med den nye single ”If I Killed Your Night” og genudgiver ep’en Planets udkommer i en særudgave på Record Store Day.

Den kommende weekend bliver særdeles begivenhedsrig for det unge stjerneskud Nicklas Sahl. På fredag udgiver han det nye track ”If I Killed Your Night”, der bliver en af sangene på genudgivelsen af debut-ep'en Planets, der udkom for et halvt år tid siden.Genudgivelsen bliver en vinyludgave med akustiske versioner af originalsangene samt den nye single. Vinylen udkommer på Record Store Day.

I forbindelse med udgivelsen spiller sangeren ligeledes tre koncerter på henholdsvis Route 66 i Aarhus, Moby Disc i Odense og Sound Station i København.


LÆS OGSÅ: SmukFest tilføjer kæmpenavne til plakaten

Han har ydermere offentliggjort to koncerter i henholdsvis Vega i København og på Train i Aarhus. Derudover har han netop afsluttet sin første Danmarksturné, hvor han flere aftener har kunnet melde udsolgt. Til sommer optræder Sahl på flere af de danske festivaler, og til juni aflægger han Filippinerne et visit, som følge af sin store succes i landet.

LÆS OGSÅ: Billie Eilish sætter vild rekord i USA


ANNONCE