Nyhed

Blink 182 og Metallica er blandt internettets mest sårbare adgangskoder

GAFFA - Alt om musik

Har du gennemtænkt din adgangskode?

Musikfans bør være opmærksomme, når de skal vælge adgangskoder, da det netop har vist sig, at bands som Blink 182, Foo Fighters og Metallica lægger navn til nogle af verdens mest almindelige hackede adgangskoder.

De omtalte bandnavne er alle blevet fremhævet, da Storbritanniens National Cyber Security Center for nylig afslørede de 100.000 mest sårbare adgangskoder på en liste.


Bands, som yderligere bliver fremhævet på listen over sårbare adgangskoder, er navne som Green Day, Slipknot, Pearl Jam, Nirvana, Sum 41 og Iron Maiden.

Dr. Ian Levy fra National Cyber Security Center udtaler følgende om brugen adgangskoder på internettet, citeret af NME:

”Genbrug af adgangskoder er en stor risiko, som man bør undgå. Ingen bør beskytte følsom data med noget, der kan gættes – som med deres fornavn, lokale fodboldhold eller favoritband. Vær kreativ og brug ord, der er mindeværdige for dig, så folk ikke kan gætte dit kodeord.”


Er din adgangskode derfor Slipknot2, skulle du måske overveje at ændre den.

ANNONCE