Nyhed

Queens of the Stone Age poster kryptisk opslag

GAFFA – alt om musik

Stoner rock-heltene har delt et billede med en lettere aparte og interessant tekst

For få timer siden lagde Josh Homme og resten af stenalderhoffet et billede af en pony og en fugl op på deres officielle Instagram. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men den usædvanlige billedtekst synes at antyde noget om en indspilningsproces.

”Splitsekundet før de spurgte hinanden ’hvorfor så lang i ansigtet’ på nøjagtig samme tidspunkt. Først da indså de nye venner, at de skyldte hinanden en cola. Det er ét af de øjeblikke, der virkelig får én til at stoppe op og tænkte: ’gad vide om nogen har været i gang med at indspille i ørkenen?”


De sidste linjer understreges:

”Jeg ved det ikke. Jeg ved, det simpelthen, ikke.”

Artiklen fortsætter under opslaget:



Bandets lejr har ikke givet nogle officielle udmeldinger eller yderligere information, men opslagets antydende tone og mystiske hashtags som ”sessions”, ”saddle up” og ”long time ago” taget i betragtning, kunne man da fristes til at tro, at bandet brygger på noget interessant. Måske er der endda udsigt til ny musik.

Queens of the Stone Age udgav sidst studiealbummet Villains i 2017 til stor glæde for GAFFAs anmelder.

LÆS OGSÅ: Strømlinet greb om ørkenrødderne


LÆS OGSÅ: Ørkensand i danseskoene

ANNONCE