x
Ørkensand i danseskoene

Queens of the Stone Age, NorthSide, Green Stage

Ørkensand i danseskoene

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

Folket har pakket tæpperne sammen. De er trukket i sandalerne og har fået godt gang i deres øko-rus. De er kommet for at danse. Imens The National bevæger sig ud i sit sidste nummer, fortæller Matt Berninger os, at vi skal lytte til det, Josh Homme har at sige. Han er en klog mand i de kredse. Umiddelbart ikke et mærkat, jeg ville sætte på ham. Uden at sige noget fornærmende om Josh Hommes intelligens, men som regel har musikken jo det med at tale på hans vegne. Men Josh Homme har noget at sige. Og vi lytter til ham, for det har vi fået besked på. Vi er alle domesticerede dyr, fortæller han os. Vi skal ikke lytte til autoriteterne, fortæller han os og kaster et par knytnæver efter en sikkerhedsvagt, der beder en kvinde om at stige ned fra kammersjukkens skuldre. Det er rockmusik, det handler om. Her er ingen regler.

Queens of the Stone Age har skudt en ordentlig røvfuld ørkensand i vores dansesko, og imens vi står og tripper til ”Feet Don’t Fail Me Now”, rykker Troy Van Leeuwen rundt i guitares, i takt med Josh Homme, der sparker til scenografien. Han gjorde det samme i Forum for en håndfuld måneder siden, og da han for nylig ramte en uheldigt placeret fotograf i ansigtet med sin støvle.

Queens of the Stone Age har gang i fødderne, imens ”The Evil Has Landed” udvikler sig til ”My God Is the Sun”. Queens of the Stone Age bevæger sig igennem sit nyere materiale, og imellem dedikationer til netop afdøde Anthony Bourdain, der står som nær ven af Josh Homme, bevæger Queens of the Stone Age sig ud i betagende ballader, der udvikler sig til støjende guitarsekvenser med de fine detaljer i front.

Josh Homme vrikker med hofterne. Han lader sig omslutte af støjen og lyssøjlerne, der penetrerer kroppene på scenen, imens ”Go With the Flow” sættes i gang. Selvom Queens of the Stone Age har bevæget sig langt væk fra udgangspunktet, besøges det gamle og beskidte. Vi kan mærke de fedtede fingre og sandet i vores øjne. Det tørre lag af støv på overfladen af vores kroppe. Måske er det Queens of the Stone Age. Måske er det varmen, der har fået fat på os. Men vi danser os igennem det, for Queens of the Stone Age beder os om det.

Det nye materiale står skarpt, for det er en naturlig udvikling af, hvor Queens of the Stone Age startede i Palm Desert i midten af 90’erne. Men det er samtidig en behagelig polering, der skal opbrydes af dengang, Queens of the Stone Age bestod af Mark Lanegan, Nick Oliveri og Dave Grohl. Og imens ”A Song for the Dead” sparker os alle sammen direkte i ansigtet, hæver vi os over jorden, for det er dét, Queens of the Stone Age kan gøre ved os.

 

Sætliste:

Feet Don’t Fail Me

The Way You Used to Do

Sick, Sick, Sick

No One Knows

The Evil Has Landed

My God Is the Sun

I Sat by the Ocean

Domesticated Animals

Long Slow Goodbye

If I Had a Tail

I Appear Missing

Villains of Circumstance

Little Sister

Go With the Flow

A Song for the Dead


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA