Nyhed

Eksklusiv dokumentar om Led Zeppelin på vej

GAFFA.dk - Alt om musik

I år kan Led Zeppelin fejre, at det er 50 år siden, de udgav deres selvbetitlede debutalbum. NME afslørede i går, at der i den forbindelse kommer en ny dokumentar om det ikoniske band.

Den indtil videre ubetitlede dokumentar kommer blandt andet til at handle om de fire medlemmer i 1960'erne og Led Zeppelins tidlige år som band. Den kommer også til at berøre det store øjeblik i 1970, da albummet Led Zeppelin II overhalede The Beatles' album Abbey Road på den amerikanske hitliste.

Dokumentaren kommer desuden til at indeholde nye interviews med både Robert Plant, Jimmy Page og John Paul Jones samt hidtil usete interviews med afdøde John Bonham.


Dokumentaren bliver instrueret af Bernard MacMahon. MacMahon har tidligere instrueret dokumentarserien American Epic om den amerikanske folkmusiks rødder. Zeppelin-filmen er den første officielle dokumentar om det ikoniske band.

"Efter at have set Will Shade og så mange andre vigtige amerikanske musikere i filmen American Epic, så inspirerede det mig til at bidrage til vores interessante og spændende historie" siger Robert Plant, Led Zeppelins frontmand til NME.

"Da jeg så alt, som Bernard havde gjort både visuelt og lydmæssigt i American Epic vidste jeg, at han var kvalificeret til at fortælle vores historie", siger guitarist Jimmy Page.


"Det har været den rette tid for os til at fortælle vores historie for første gang med egne ord, og jeg tror, at den her film kommer at vække historien til live," siger John Paul Jones.

Der er endnu ikke offentligjort en releasedato for dokumentaren.


ANNONCE