x

Hør ny sang med Beyoncé – fra "Lion King"-soundtrack

Hør ny sang med Beyoncé – fra "Lion King"-soundtrack

Har også et nyt album på vej

Beyoncé har netop udgivet en ny sang med titlen "Spirit" fra soundtracket til den kommende live action-genindspilning af tegnefilmklassikeren Lion King, hvor hun også lægger stemme til løven Nala. Hør sangen nedenfor.

LÆS OGSÅ: Beyoncé, Elton John med flere på nyt Løvernes Konge-soundtrack

"Spirit" er en semi-ballade, som udvikler sig fra at være ganske stille til at rumme et storladent omkvæd med kor, trommer, slagtøj og strygere og de optimistiske linjer "Watch the heavens open, yeah / Spirit, can you hear it calling? Yeah".

Beyoncé annoncerer samtidig et nyt album, Lion King: The Gift, hvorpå "Spirit" også optræder, og hvor hun har udvalgt en række kunstnere til at skrive nye sange, som fortolker filmklassikeren. I en pressemeddelelse udtaler hun: "Dette er lydmæssig film. Dette er en ny måde at fortælle historier på. Jeg ville mere end at finde en samling af sange, som var inspireret af filmen. Det er en blanding af genrer og samarbejder, som er mere end én lyd. Det er influeret af alt fra r&b til hiphop og afrobeat."

Soundtracket til Lion King udkommer 11. juli, mens filmen har dansk premiere 17. juli, og albummet Lion King: The Gift er på gaden 19. juli. Hvem de øvrige medvirkende på Lion King: The Gift er, er endnu ikke offentliggjort.

Hør "Spirit":

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA