Nyhed

Pede B tager på tour med L.O.C.

”Stadig Beskidt” udsendes desuden til august

Freestyle-mesteren Pede B har just meddelt, at han har indgået en aftale med Live Nation Denmark, hvilket betyder, at rapperen for fremtiden vil øge sin koncert-virksomhed.

Ydermere har L.O.C. udvalgt Pede til at varme op på sin kommende Danmarksturné til efteråret, hvor L.O.C. og Pede B kan opleves til 14 koncerter fra den 11. september til den 11. oktober rundt omkring i landet.

I løbet af sommeren udsender Run For Cover første single fra det kommende album "Stadig Beskidt" der er en opfølger til "Et Barn Af Tiderne" fra 2005. Singlen, som udelukkende er en streetsingle, kommer til at indeholde nummeret "Stadig Beskidt" og et par hemmelige bonus-features.


Singlen bliver trykt i 5000 eksemplarer og vil blive omdelt gratis på Grøn Koncert, hvor Pede B optræder med MC’s Fight Night, samt på sommerens festivaler.

Pede B er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på det længe ventede album "Stadig Beskidt", som udgives på Run For Cover den 25. august.

Stederne hvor Pede B spiller support for L.O.C. er:

11. september: Tapperiet, Køge
12. september: Forbrændingen, Albertslund
13. september: Gimle, Roskilde

18. september: Train, Århus
19. september: Paletten, Viborg
20. september: Godset, Kolding

25. september: Fermaten, Herning
26. september: Tobakken, Esbjerg
27. september: Studenterhuset, Aalborg

2. oktober: Magasinet, Odense
3. oktober: Stars, Vordingborg
4. oktober: Lyngby Kulturhus

10. oktober: Store Vega, København
11. oktober: Musikhuzet, Rønne


ANNONCE