Psyched Up Janis gendannes til to koncerter

Psyched Up Janis gendannes til to koncerter

Billedet: Sune Wagner og Jakob Jørgensen ved deres forrige genforening i 2014

Spiller i København og Aarhus til efteråret

I oktober og november kan man opleve en gendannelse af Pysched Up Janis til to koncerter i København og Aarhus som del af koncertoplevelserne Silent Noise. To aftener, hvor Sune Rose Wagner fra Psyched Up Janis skaber ny instrumentalmusik til billeder fra nogle af verdens mest blodige konflikter af den internationalt anerkendte krigsfotograf Jan Grarup. Alt overskud fra de to aftener går til DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Samtidig understøttes lyd og billeder af ubegribelige vidnesbyrd fra konflikternes traumatiserede overlevere, og også forfatteren Sara Omar vil medvirke ved de to koncertoplevelser. Og altså Psyched Up Janis, der vil stille op i duoform med Sune Rose Wagner på sang og guitar og Jakob Jørgensen på bas.

Det to koncertoplevelser finder sted på Det Kongelige Teaters Gamle Scene 19. oktober og Musikhuset Aarhus’ Store Scene 4. november, og billetsalget er i fuld gang.

Køb billetter til koncerten i København her

Køb billetter til koncerten i Aarhus her.

Vi har fanget Sune Rose Wagner i Los Angeles for at høre nærmere om, hvorfor Psyched Up Janis er gået sammen igen, og hvad vi kan forvente til Silent Noise.

– Vi havde brug for lidt underholdning, så at sige, for det bliver en temmelig hård aften, med dyster instrumentalmusik til billeder af torturofre. Og så kom jeg til at tænke på, at det i år er 30 år siden, jeg stod på scenen første gang sammen med Jakob fra Psyched Up Janis. Dengang spillede vi i bandet LSD, hvor vi også havde L:Ron:Haralds lillebror Ole Jensen med på guitar og en trommeslager, der hed Lars Meyer. Senere skiftede vi navn til Western Front, hvor vi spillede noget mere Led Zeppelin-agtig musik, med lange guitarsoloer, og senere igen til Psyched Up Janis efter en sang, jeg havde skrevet til vores første demobånd, og så flyttede Jakob og jeg fra Sønderborg til København. Og Jan Grarup tog billeder af os dengang i 90’erne, så det giver god mening, siger Sune Rose Wagner og fortsætter:

– Det bliver også lidt anderledes denne gang, for Jakob og jeg har stort set aldrig spillet som duo, uden trommer. Jeg kommer både til at spille akustisk og elektrisk guitar, og Jakob kommer til at sætte effektpedal på bassen på nogle af sangene. Jeg ved ikke helt, hvad vi kommer til at spille, men jeg tror, det bliver både sjældenheder – måske nogle, vi aldrig har spillet live – og klassikere, og jeg har talt op til, at vi har omkring 160 sange at vælge imellem. Det bliver et sæt på cirka 40 minutter, efter pausen.

Hvad kan du sige om den musik, du selv skal skabe til forestillingen?

– Noget af musikken bliver ret brutal, men noget bliver også ret smukt og forhåbentlig rørende, og det bliver lidt som et filmscore. Jeg har ikke mødtes med Sara Omar endnu, så jeg ved ikke helt, hvordan hendes oplæsning kommer til at indgå, men det er jo i hvert fald vigtigt, at musikken ikke overdøver hendes stemme. Da vi blev spurgt, om vi ville være med i det her, sagde vi straks ja uden at tænke nærmere over det, siger Sune Rose Wagner og understreger, at hans instrumentalmusik vil være præindspillet, mens Psyched Up Janis-delen er live. Desværre kan Steen Jørgensen, der oprindeligt var annonceret som medvirkende, alligevel ikke deltage af praktiske årsager.

Du er også i gang med at indspille din første engelsksprogede soloplade, ikke, du udgav jo to singler sidste år?

– Ja, men den er lige udskudt lidt, fordi jeg bruger det meste af min tid lige nu på musikken til Silent Noise. Og så er jeg også ved at lave musik til en engelsk dokumentarfilm.

Hvad så med Raveonettes, I holder pause, hvornår regner I med at finde sammen igen?

– Der går nok lidt tid, fordi Sharin (Foo, red.) bor det meste af tiden i Danmark nu; hun er begyndt at undervise på konservatoriet. Når vi ses, plejer vi altid at gejle hinanden op, sådan ”Skal vi ikke lige tage til Nashville og indspille en countryplade?” eller ”Skal vi ikke tage på turné og spille hele Lust, Lust, Lust-pladen?”, men jeg tror som sagt, der kommer til at gå noget tid. Men vi regner dog med at udgive en enkelt single inden alt for længe.

Hvad med Psyched Up Janis, de gange I er blevet gendannet, i 2009, 2014 og nu, har det kun været til ganske få koncerter hver gang. Kunne I forestille jer en længevarende gendannelse?

– Det er svært at vurdere, men vi kan godt lide at spille sammen. Det kunne da være fedt med en længere turné til små spillesteder som duo, for eksempel forsamlingshuse, og så som trio til de lidt større spillesteder med Yebo på trommer (Jesper Reginal, mangeårig samarbejdspartner, red.) og på festivaler, men nu må vi se. 

Du udgav også en dansksproget, selvbetitlet soloplade i 2008, og jeg kan huske, at du afbrød den efterfølgende turné i foråret 2009, fordi ”Mit hjerte er ikke i det mere”, som du skrev på MySpace dengang. Kan du forestille dig at vende tilbage til at synge på dansk?

– Ja, det kan jeg sagtens. Jeg er meget glad for den plade, jeg udgav dengang, og det band, jeg turnerede med, med Nikolaj Nørlund på bas og Piet Breinholm Bendtsen på trommer. Og jeg havde det godt på det tidspunkt og levede sundt og drak slet ikke, men jeg var måske lidt stresset, fordi jeg havde en kontrakt på at indspille et Raveonettes-album samme år. Så det var i virkeligheden forklaringen.

Glemte at skrive telefonnummer på demobåndet

Jakob Jørgensen har i øvrigt skrevet denne fortælling om, hvordan Psyched Up Janis blev dannet:

”Efteråret 1989: Sune opdager, at jeg har en bas stående på mit værelse... dagen efter øver vi på Sønderborghus. Første koncert nogensinde er 1. december 1989 på Sønderborghus, og der er udsolgt. I sommeren og efterår 1991 laver vi demobåndet I Never Change nede i et sommerhus ved vandet, hvor vi opbygger vores lille studie. Herpå er sangen ”Psyched Up Janis”, og vi beslutter, at det ville være et ret cool navn og begynder at bruge det derefter.

I sommeren 1992 efter gymnasiet flytter vi til København. Vi undersøger med det samme "Scenen"... det vil sige Loppen, Barbue, Musikcaféen, Pumpehuset og så videre og deler vores demo ud. 

Vi havde også hørt om et lille cool sted med livemusik... TEX. Så vi afleverer båndet dernede og venter længselsfuldt på svar. Da vi ikke har hørt noget i et par uger, tager vi tilbage til TEX, hvor vi møder Charles (Smith, i dag anerkendt vinmager i USA, red.). 

Vi forlanger vores demo tilbage, da vi vil bruge den til andre spillesteder – og vi er lidt pissed over, at vi ikke har hørt noget. Der er det, at Charles beder os om at sætte os ned. Så siger han noget i stil med "You guys need help"... for det viser sig, at vi har glemt at skrive et telefonnummer på båndet, haha. Men ikke desto mindre bliver vi "Band of the Month" den efterfølgende måned. Det var et nyt koncept, som han startede på grund af os. Vi indspiller I Died in My Teens-ep’en i Dundret Studio i Sverige i 1993...."I Died..." stryger direkte ind på "Det elektriske Barometers" 1. plads og ligger der i alle otte uger, og så må man ikke ligge der længere.”

Og resten er, som man siger, historie. Psyched Up Janis udgav debutalbummet Swell i 1994 og fik stor succes som del af en ny, engelsksproget generation af danske rockbands, en generation der også talte navne som Kashmir, Dizzy Mizz Lizzy og Inside the Whale. De fulgte albummet op med Beats Me i 1997, Enter the Super Peppermint Lounge i 1998 og i 1999 det akustiske livealbum The Quiet Album, hvorefter de gik i opløsning. Kort efter udgav de albummet Hi-Fi Low Life med gamle demoer. Martin Bjerregaard var gruppens første trommeslager og medvirkede på albummet Swell, men han gik ud i 1996 og har siden spillet med blandt andre Racetrack Babies, og siden var bandet officielt en duo, dog ofte med Jesper Reginal på trommer til koncerter. Sune Wagner dannede efter Psyched Up Janis duoen The Raveonettes, der ep-debuterede i 2002 og til dato har udgivet otte album, senest 2016 Atomized i 2017. Jakob Jørgensen har siden spillet med grupper som Knallert og senest Childrenn.

LÆS OGSÅ: Psyched Up Janis-interview fra 2014: On the road (again)

Varm op med klassikeren "I Died in My Teens":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA