Nyhed

Hotel Cecil udvider med natklubsprojekt

GAFFA.dk - alt om musik

Cecil AM slår dørene op den 6. september

Fra den første weekend i september bliver koncertstedet Hotel Cecil hver fredag og lørdag fra klokken 23.00 til 04.00 forvandlet til etablissementets nye natklubssatsning, Cecil AM. Københavnske natteravne vil efter stedets eget udsagn her få et gedigent nattelivs-alternativ med et musikalsk fokus i højsædet, og hvor der ikke vil komme til at mangle hverken dygtige DJ's, profilerede musikprofiler eller alkohol til overkommelige priser.

Det er Bremen Teater, der ligeledes står bag moder-foretagendet Hotel Cecil - som efter 30 år som Copenhagen Jazz House i lokalerne på Niels Hemmingsens Gade 10 22. februar sidste år slog dørene op for indre Københavns nyeste spillested - som altså nu melder sig på banen med det nye natklubskoncept.


LÆS OGSÅ: Hotel Cecil er klar til at slå dørene op

Under Hotel Cecil-banneret har scenen i kælderen hidtil haft besøg af store, musikalske profiler som Thomas ButtenschønChinah og Kwamie Liw, og programmet for Cecil AM synes ligeledes at stile efter samme høje ambitionsniveau. Premiereaftenen den 6. september bliver med WhoMadeWho (billedet) som hovedact, og henover efteråret vil spændende navne som Amarsi og Nurse, samt discjockeys som Dokkedal fra Den Sorte Skole og Eloq stå for lydbilledet til (næsten) den lyse morgen. 

Begge etager - det vil sige både loungeområdet i stueplan samt kælderen med dertilhørende bar og dansegulv - vil være tilgængelige for festgængeren til at udforske og udfolde sig på. 
Særlige tema-orienterede arrangementer som Born in the 90's og Love Hangover vil ifølge hjemmesiden løbe af stablen inden for en overskuelig fremtid. 
Læs mere på Cecil AMs hjemmeside, hvor det fulde program for efteråret 2019 ligeledes kan findes.


ANNONCE