GAFFA.dk - alt om musik
Legendariske Love Shop optræder med ekstra-koncert i julen
Love Shop har netop meldt udsolgt til tre koncerter i København, men nu er der godt nyt til hungrende fans af gruppen. Love Shop kommer sine fans i møde og annoncerer nu en koncert i Amager Bio den 26. december 2019. En kærkommen mulighed for at dyrke kærligheden under hjerternes fest og i øvrigt gruppens første koncert i julen nogensinde.
LÆS OGSÅ: Lysende langfredag med Love Shop
Love Shop blev dannet tilbage i 1986 og har i løbet af deres levetid udgivet hele 12 studiealbum. Bandet holdt pause i fem år fra 2004, men indledte i slutningen af 2009 en danmarksturné, som mundede ud i endnu et album, Frelsens Hær i 2010. Sanger og sangskriver Jens Unmack er bandets eneste originale besætningsmedlem.
Billetter til arrangementet bliver sat til salg den 6. september klokken 10 og kan købes her.