Nyhed

VIDEO: Nicklas Sahl i intimt live-setup – koncerter på vej

GAFFA.dk – alt om musik

Nicklas Sahl leverer intim og lys live-version af sin nye single "Four Walls", og så annoncerer han koncerter allerede fra november måned. 

Siden 22-årige Nicklas Sahl udkom med sin anmelderroste debut-ep Planets sidste efterår, har han hurtigt markeret sig som en upcoming stjerne med over 30 milioner afspilninger på Spotify. De tal kan Sahl til dels takke sangen "New Eyes" for, en sang, der blandt andet har medført, at fans i USA og Asien har fået øjnene op for den unge singer-songwriter fra Hadsten.

Nu har Nicklas Sahl udgivet en video til sin nyeste single "Four Walls", hvor man kan opleve sangeren i et live-setup, som han har dyrket i tidligere videoer. Derudover melder manden med den flotte falset sin ankomst på de danske spillesteder allerede til november, hvor han frem til midten af december blandt andet besøger Store Vega og Train. 


LÆS OGSÅ: Kippenberger-interview: "Det er umuligt at stikke helt af fra, hvem man er"

I foråret gav Nicklas Sahl koncert i Musikhuset i Aarhus, hvor hans optræden fik fem stjerner af GAFFAs anmelder med ordene "Nok laver han smukke popmelodier, men hans attitude er næsten en rockstar værdig. Tag et kig på Nicklas Sahl, sådan leverer man en popkoncert på 30 minutter anno 2019." 

Koncertdatoerne ser sådan her ud, og billetter kan købes på spillestedernes hjemmesider:


Den 29. november 
Godset, Kolding

Den 30. november
Fermaten, Herning

Den 5. december
Skraaen, Aalborg


Den 6. december
Folkets Hus, Stuer

Den 7. december 
Kulturmaskinen, Odense

Den 10. december 
Store Vega, København


Den 11. december 
Tøjhuset, Fredericia

Den 12. december 
Train, Århus

Den 13. december 
Store Sal, Holbæk


Den 14. december 
Stars, Vordingborg

ANNONCE