Der er stadig gang i folk efter fire dage med fest på Roskilde Festival
Selvom det er blevet onsdag, er der ikke nogen som helst tegn på, at folk er ved at være trætte af festivallivet.
Faktisk ser det ud, som om tempoet bare bliver højere og højere frem mod kulminationen på torsdag, når hegnet ind til det regulære festivalområde åbnes.
Men indtil da har folk kunnet more sig med koncerter på Pavilion Junior samt med hinanden, og det har GAFFAs fotograf Rasmus Weng Karlsen dokumenteret i en række billedserier fra festivalen.
Se de seneste billeder i galleriet, og find de øvrige billeder ved at følge de tilknyttede links.