GAFFA.dk - alt om musik
Hanford High School har aflyst en koncert med britiske Yungblud – forældre er bekymrede.
Eleverne på Hanford High School i staten Washington i USA var formentlig ellevilde, da skolen vandt 10.000 dollars og en ekslusiv koncert med fremadstormende og exentriske Yungblud. Konkurrencen blev udloddet af Chegg Music 101, og alt syntes i den skønneste orden.
Lige indtil forældre til nogle af eleverne udtrykte deres bekymring for måden, Yungblud formidler sine budskaber på. Yungblud er kendt for at sætte fokus på vigtige emner som mentalt helbred, retten til at være, som man er og prædiker generelt fællesskab og lighed. Især én sang har dog vakt forargelse og bekymring fra både ledelsen og forældre på skolen.
LÆS OGSÅ: Yungblud er klar til at vælte GAFFA-Prisen: Ungt blod gennem England
I sangen "Kill Somebody" synger Yungblud "All I wanna do is kill somebody / kill somebody, kill somebody like you". Og det er faldet nogle borgere for brystet.
Fred Franco, som bor i Hanford, har efter aflysningen udtalt: "Hvis du spørger en hvilken som helst forælder til et offer for skoleskyderier, ville de sige, at det her måske ikke er den rette platform at optræde på", skriver Fox26News.
Holdninger som ovenstående drev skolen til at forlange en anden kunstner til arrangementet, men nu har sagen taget en ny drejning. Yungblud har på Instagram taget bladet fra munden og lovet eleverne, at han kommer til at spille. Om så det skal være uden for hegnet.
LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Musikere har tre gange så stor tilbøjelighed til at udvikle angst, depression og stress
Samtidig kommenterer Yungblud sagen på sin instagram-prodil, hvor han tager snakken om det farlige i at dømme folk på forhånd uden at kende de reelle motiver bag en given kontekst. Han kritiserer ydermere skolen for ikke at sætte sig ind i hans budskaber.
Yungblud er kendt for sin aktivistiske, direkte og konfronterende tilgang i sin musik, hvor han udskælder magthavere og hylder de negligerede unge og deres holdninger. En af hans mærkesager er blandt andet, hvor fucked up den amerikanske våbenpolitik er, hvorfor det også virker absurd, at han er blevet taget af programmet med beskyldninger om opfordring til netop skoleskyderi.